Pressemitteilung · 13.09.2013 CDU satte spørgsmålstegn ved mindretallets eksistens

I dag har den slesvig-holstenske forfatningsdomstol i Slesvig erklæret SSWs status som mindretalsparti og deraf følgende fritagelse for 5%-spærreklausulen ved landdagsvalg for at være helt i overenstemmelse med forfatningen. 

 

 

 

En række medlemmer af det konservative parti CDU og det højreekstreme NPD have gjort indsigelse til domstolen efter landdagsvalget 2012, fordi de mener, at SSW ikke længere er et mindretalsparti og derfor ikke bør fritages for spærreklausulen. 

 

Deres påstande lød blandt andet, at SSW laver valgkamp i hele delstaten, at mindretalspolitik fyldte for lidt i SSWs landdagsvalgprogram, og at Bonn-København erklæringerne, som i sin tid var udgangspunkt for SSWs fritagelse, i øvrigt ikke er folkeretligt bindende.

 

Under første retsmøde var CDU-repræsentanterne endda gået så vidt som at sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet eksisterer et dansk mindretal i Sydslesvig. 

 


 

Forfatningsdommer Bernhard Flor kunne berolige klagerne med, at det danske mindretal såmænd er spillevende, hvilket man blandt andet kan se på de mange børnehaver, skoler, foreninger og institutioner i Sydslesvig og i det faktum, at mindretallet modtager betragtelige tilskud fra både Danmark og Tyskland.

 

Han fastslog desuden, at SSW er det danske og frisiske mindretals parti. Det fremgår både af partiprogrammet, af partiets praktiske politik og af det faktum, at langt de fleste SSWere også er medlem af andre mindretalsforeninger. 

 

Flor understregede Bonn-København erklæringernes relevans i forhold til SSWs befrielse og gjorde det i øvrigt klart, at SSW har fuldgyldige mandater og derfor ret til at udtale sig om alle politiske emner.

 


 

Dermed står det nu - atter engang - fast, at SSWs status som mindretalsparti og befrielse for spærregrænsen i Slesvig-Holsten er i fuld overenstemmelse med forfatningen. 

 


 

SSWs landsformand, Flemming Meyer, er glad, men ikke overrasket, som han siger: 

 

- Dommen bekræfter i grunden blot en ordning, som vi har haft i Slesvig-Holsten i mange årtier. Så jeg glæder mig selvfølgelig, men jeg havde ikke regnet med andet. 

 

- En skandale er derimod, at CDUs landsformand tiende har tilladt, at hans stedfortræder drog selve mindretallets eksistens i tvivl i retten. 50.000 dansksindede sydslesvigere - slettet fra landkortet i en enkelt sætning, siger Meyer og fortsætter: 

 

- Vi har oplevet meget med det parti og dets mindretalspolitiske synspunkter i løbet af de seneste årtier. Men at fornægte mindretallets eksistens - det er sandelig en ny kvalitet.

 

Flemming Meyer opfordrer derfor CDU til at standse sin serie af angreb i og uden for retssalen mod det danske mindretal og endelig begynde at acceptere tingene, som de er. 

 

- Andre steder i Verden beundres vi for den fredelige mindretalssituation, Bonn-København erklæringerne har været med til at skabe i det dansk-tyske grænseland. Det er på tide, at CDU holder op med at bombardere den ved enhver lejlighed, der byder sig, siger Flemming Meyer. 

Weitere Artikel

Pressemitteilung · Sybilla Nitsch · 08.09.2025 Kein Aufschub für Infrastruktur im Norden!

Die verkehrspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch fordert unmissverständlich: Der Bund muss den zweigleisigen Ausbau der Marschbahn zwischen Niebüll und Sylt sowie die Elektrifizierungen weiterer Strecken schneller vorantreiben. Ein Aufschub bis 2045 oder gar 2050 ist für Schleswig-Holstein untragbar.

Weiterlesen

Pressemitteilung · Dr. Michael Schunck · 11.09.2025 Wir brauchen einen Demenzplan 2.0

Zum heutigen Bericht der Landesregierung und der anschließenden Beratung im Sozialausschuss über den Umsetzungsstand des Demenzplans erklärt der SSW-Abgeordnete Michael Schunck:

Weiterlesen

Pressemitteilung · Sybilla Nitsch · 09.09.2025 Straßensanierung: Schwarz-Grün setzt auf Pfusch am Bau

Zur Vorstellung des überarbeiteten Erhaltungsprogramms für Landesstraßen erklärt die verkehrspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen