Det danske mindretals landdagsmedlememmer hilser grænseåbningen velkommen – men advarer mod indgreb i borgernes rettigheder. I anledning af grænsekontrollernes ophævelse ved den dansk-tyske grænse den 25. marts udtaler Sydslesvigsk Vælgerforenings (SSV) landdagsmedlemmer Anke Spoorendonk, Lars Harms og Silke Hinrichsen i dag i en fælles erklæring:

„SSV hilser åbningen af grænseovergangene ved den dansk-tyske grænse velkommen. Den er et positiv bidrag i naboskabet mellem grænsekommunerne og er en helt håndgribelig forbedring for mange borgeres hverdag på begge sider af grænsen,“ siger SSV´s landdagsmedlemmer.

Netop fordi SSV har stor forståelse for den danske befolknings betænkeligheder ved grænsekontrollernes bortfald, afviser landdagsmedlemmerne på det skarpeste Dansk Folkepartis aktioner ved grænsen på søndag: „Dansk Folkeparti prøver med deres fremmedfjendske virksomhed og deres populisme at udnytte befolkningens forståelige usikkerhed overfor følgerne af Schengen-aftalen. Vi mener derfor at det er bydende nødvendigt, at diskutere følgerne af Schengen-aftalen på en saglig og kritisk måde og informere befolkningen i grænseområdet omfattende,“ siger Spoorendonk, Harms og Hinrichsen.

SSV-politikerne kræver derfor, at man tager de negative følger af Schengen-aftalen alvorligt og holder nøje øje med konsekvenserne:
„Vi mener at indførelsen af tilfældige personkontroller på begge sider af grænsen er en fare for vores borgerrettigheder. Det er op til myndighederne at vise, at disse kontroller ikke går ud over vores udenlandske medborgere eller andre, der ser lidt anderledes ud. Hvis disse mennesker for fremtiden ikke længere kan bevæge sig frit uden at blive kontrolleret hele tiden, så var det ikke grænseåbningen værd."

Weitere Artikel

„Auf Helgoland, so berichtet der Friesenrat, tragen Familien und Ehrenamtliche die Weitergabe des Helgoländischen weitgehend allein. Das zeigt, worum es hier geht: Minderheitensprachen sind keine Folklore, sondern gelebte Identität und Teilhabe. Wir sollten die Landesregierung daran messen, welche konkreten Verbesserungen bis zum nächsten Monitoring bei den Menschen ankommen.“

„Viele Menschen mit Behinderungen arbeiten, zahlen Steuern und leisten ihren Beitrag zu unserem gemeinsamen Wohlstand. Die zusätzlichen Kosten ihrer Behinderung dürfen dabei nicht allein an ihnen hängen bleiben. Daher müssen die Pauschbeträge steigen und künftig regelmäßig angepasst werden.“

"Wir dürfen unsere Hochschulen nicht noch weiter belasten. Statt den Druck durch Flächeneinsparung zu erhöhen, sollten wir die Hochschulen mit allen verfügbaren Mitteln unterstützen und fördern."