Formanden for det grønlandske Landsting, Josef Tuusi Motzfeld, er æresgæst, når Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Nordisk Informationskontor for Sønderjylland på torsdag i Flensborg drøfter konsekvenserne af klimatopmødet i København med politikere og eksperter. „Mens vi her til lands stadig taler ret teoretisk om klimaforandringerne har man på Grønland bogstavelig talt klimaopvarmningens og ozonhullets konsekvenser helt inde på kroppen. Vi vil give menneskene i Sønderjylland og Slesvig-Holsten mulighed for at høre på første hånd, hvordan grønlænderne allerede i dag har tilpasset deres liv til klimaforandringerne og hvilke politiske krav de stiller,“ forklarer SSWs partiformand, Flemming Meyer.

Sammen med klimafagfolk, politikerkolleger og gæster vil Flemming Meyer på dette offentlige debatmøde diskutere, hvordan det skal gå videre med klimapolitikken efter det resultatløse FN-topmøde i København. Udover Motzfeld og Meyer deltager klimaforsker professor Olav Hohmeyer, der har været medlem af FNs ekspertpanel og dr. Hartmut Euler, der er chef for klimaafdelingen i det slesvig-holstenske miljøministerium.

Mødet, der er åbent for alle interesserede, arrangeres af SSWs landsforbund, SSWs landdagsgruppe og Nordisk Ministerråds informationskontor i Flensborg og finder sted torsdag den 11. marts kl. 19.00 på Dansk Centralbibliotek, Norderstrasse 59 i Flensborg. Der tolkes simultant fra tysk til dansk og fra dansk til tysk.

Invitationen med programmet til denne aften findes i vores presseservice på www.ssw.de.

Vi beder pressen om at annoncere dette arrangement og ser frem til at byde den velkommen denne aften.

Weitere Artikel

„Auch die Kindertagesstätte muss als Bildungseinrichtung anerkannt und gestaltet werden. Für fließende Übergänge im Bildungssystem sind klare Vorgaben und Verbindlichkeiten wichtig.“

„Wer für dieses Land fährt, soll nicht für dieses Land draufzahlen. Seit 2005 sind die Sätze unverändert, während die Kosten für Autofahrer deutlich gestiegen sind. Als SSW wollen wir deshalb die Wegstreckenentschädigung dauerhaft auf 30 beziehungsweise 40 Cent erhöhen. Das ist keine Luxusforderung, sondern eine Frage der Fairness gegenüber den Beschäftigten, die ihr privates Auto für das Land einsetzen.“