Formanden for det grønlandske Landsting, Josef Tuusi Motzfeld, er æresgæst, når Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og Nordisk Informationskontor for Sønderjylland på torsdag i Flensborg drøfter konsekvenserne af klimatopmødet i København med politikere og eksperter. „Mens vi her til lands stadig taler ret teoretisk om klimaforandringerne har man på Grønland bogstavelig talt klimaopvarmningens og ozonhullets konsekvenser helt inde på kroppen. Vi vil give menneskene i Sønderjylland og Slesvig-Holsten mulighed for at høre på første hånd, hvordan grønlænderne allerede i dag har tilpasset deres liv til klimaforandringerne og hvilke politiske krav de stiller,“ forklarer SSWs partiformand, Flemming Meyer.

Sammen med klimafagfolk, politikerkolleger og gæster vil Flemming Meyer på dette offentlige debatmøde diskutere, hvordan det skal gå videre med klimapolitikken efter det resultatløse FN-topmøde i København. Udover Motzfeld og Meyer deltager klimaforsker professor Olav Hohmeyer, der har været medlem af FNs ekspertpanel og dr. Hartmut Euler, der er chef for klimaafdelingen i det slesvig-holstenske miljøministerium.

Mødet, der er åbent for alle interesserede, arrangeres af SSWs landsforbund, SSWs landdagsgruppe og Nordisk Ministerråds informationskontor i Flensborg og finder sted torsdag den 11. marts kl. 19.00 på Dansk Centralbibliotek, Norderstrasse 59 i Flensborg. Der tolkes simultant fra tysk til dansk og fra dansk til tysk.

Invitationen med programmet til denne aften findes i vores presseservice på www.ssw.de.

Vi beder pressen om at annoncere dette arrangement og ser frem til at byde den velkommen denne aften.

Weitere Artikel

Der Innen- und Rechtsausschuss des Schleswig-Holsteinischen Landtags hat heute den gemeinsamen Änderungsantrag von SSW, CDU und Bündnis 90/Die Grünen zum Erhalt der kommunalen Minderheitenberichte beschlossen. Damit ist die ursprünglich von der Landesregierung geplante Streichung der Berichtspflicht vom Tisch. Hierzu erklärt der Vorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer:

„Gesellschaftlich gesehen ist die KSK eine bewusste Unterstützung des Kulturbereiches. Die Versicherten bringen die Hälfte der Leistungen selbst auf, die Verwerter tragen mit 30 % bei und der Bund schießt 20 % dazu. Diese Unterstützung könnte ausgeweitet werden: sowohl was die Verwerter angeht, aber eben auch den Bund.“

„Wenn die lokalen Schlachthöfe in der Fläche verschwinden, müssen Schlachttiere zwangsläufig immer längere Wege zurücklegen. Was früher innerhalb eines Landkreises machbar war, wird dann zu einer stundenlangen Tortur für die Schlachttiere quer durch die Republik bis über die europäischen Außengrenzen hinweg. Das ist ökonomisch unsinnig, ökologisch widersinnig und mit unseren ethischen Maßstäben und dem Tierwohl unvereinbar.“