Pressemeddelelse · Flemming Meyer · 19.09.2020 SSW Landesparteitag 2020 Flemming Meyers politischer Bericht über das vergangene Jahr

SSW Landesparteitag 2020Flemming Meyer SSW-Landesvorsitzender, Rede zu TOP 6 – Politisk beretning/Politischer Bericht 

Es gilt das gesprochene Wort. 

Flensborg, den 19.09.2020
Kære venner,
vi har atter i år måttet tage afsked med mange medlemmer, der er afgået ved døden. Medlemmer, der hver især på sin egen måde har ydet en indsats og været med i vort fællesskab. Stedfortrædende for de mange vil jeg her nævne en, Manfred Kühl.
Budskabet om Manfreds død sidst i oktober kom som en overraskelse og som et chok for os. Nok vidste vi, at han havde haft et skrantende helbrede i de sidste år, men han har hele tiden og i den periode været meget aktiv for SSW. Han deltog således også i sidste års landsmøde.
Manfred var et meget aktivt og engageret medlem af mindretalspartiet i næsten hele hans voksne liv. Han var i en årrække både byrådsmedlem, partiformand og distriktsformand i Flensborg.
Allerede siden 1980erne var Manfred en kendt stemme på SSWs landsmøde f.eks. når vi drøftede atomkraft, den udelte skole eller om partiet skulle stødte en rød-grøn mindretalsregering i Slesvig Holsten. Han havde sine meningers mod og argumenterede ofte meget skarpt, og i disse spørgsmål var han både stridslysten og udfordrende. Men hans udgangspunkt var altid mindretallets tarv og udvikling og han var dybt loyal overfor partiet og det danske mindretal.
En anden vigtig sag for ham var det grænseoverskridende samarbejde. Igennem sit arbejde som leder af den Tekniske Skole i Tønder oplevede han vanskelighederne ved det grænseoverskridende arbejdsmarked og derfor brugte han meget af sin politiske energi for at forbedre det grænseoverskridende samarbejde. Det har ikke kun SSW, men hele regionen nyt godt af. Han var en af pionerene af dette samarbejde, idet han i starten af dette Årtusinde var med til at grundlægge det første dansk-tyske kulturudvalg.
Som repræsentant for det danske mindretal var han uundværlig, som brobygger og som initiator af dette vigtige arbejde. Han var også med til at starte den første fælles dansk-tyske kulturregion, som også på europæisk plan var den første af slagsen. Især kravet om, at det danske sprog også skulle tales af flertalsbefolkningen og i særlig grad af de tyske politikere, lå ham meget på sinde. Selv da Manfred i en alder godt over de halvfjerds meddelte, at han ville trappe lidt ned, fortsatte han med at koordinere SSW-landsforbundets arbejdsgruppe ”grænseoverskridende samarbejde” og som suppleant i bestyrelsen for region Sønderjylland-Slesvig. En post, som han udførte med stor energi og engagement til det sidste. Ikke kun partiet, men hele mindretallet har meget at takke Manfred for.
Jeg vil bede jer om, at i rejser jer for at mindes vore døde.

Æret være deres minde.

I fjor kunne jeg starte min mundtlige beretning med udgangspunkt i en for os meget positiv oplevelse, som alle havde frisk i erindring, nemlig dronningebesøget. Fire uforglemmelige dage, der skabte en positiv stemning over hele linjen. Og med en utrolig mediebevågenhed, der også var med til at skabe mere interesse for mindretallet. Det var alle tiders optakt til det, der var i vente, nemlig 100 året for folkeafstemningen, genforening og grænsedragning. Med mange festligheder og arrangementer, som vi ville være en aktiv del af.

Corona-pandemien har ændret vores hverdag
I dag ved vi så, at det skulle blive helt anderledes. Corona pandemien ændrede vores hverdag total, og mange planlagte tiltag måtte aflyses, udskydes eller gennemføres under helt andre betingelser. Det er vort landsmøde et levende bevis for. Og jeg vil gerne ved denne lejlighed takke vore dygtige medarbejdere for deres store indsats. Det har været et kæmpe arbejde at få dette landsmøde op at stå. Det kan udeforstående ikke umiddelbart se, men jeg har haft det tæt på livet, og ved derfor, hvilke kæmpe problemer der dukker op hele vejen igennem, når alle kravene skal overholdes. Det er dog utrolig vigtigt også for vores egen skyld.  Det drejer sig til syvende og sidst om vores sundhed, og her skal vi passe godt på hinanden.

Denne pandemi har forandret meget og den har ført til store indskrænkninger i vores hverdag, også i forhold til vore grundrettigheder. Det er en svær balance at gå. Hvad er sundhedsfagligt nødvendig, og hvilke konsekvenser har det på andre områder. Vi kan mærke, at utilfredsheden breder sig. Desværre er det noget, som det yderste højre udnytter til deres egen menneskeforagtende politik. Her må alle demokratiske kræfter være på vagt. Selvfølgelig skal vi værne om vores demokratiske rettigheder, men aldrig sammen med dem, der vil afskaffe disse rettigheder. Det er desværre det der sker i forskellige tyske byer for tiden.
Corona-pandemien har desværre også økonomiske konsekvenser, som vi kommer til at mærke flere år endnu. Det viser de seneste skatteprognoser. Her må vi være med til at sørge for, at det ikke igen er de svageste i samfundet, der kommer til at bære den tungeste del af byrden. Erfaringerne viser jo, at når der skal skæres ned i udgifterne, så er det ofte socialområdet og kulturområdet det går ud over. Det må ikke ske her. Her skal andre bære byrden.
Pandemien førte som bekendt også til lukningen af grænsen, som selvsagt fik en stor betydning ikke kun for mindretallet, men for hele grænseregionen. I og med at smittetrykket blev mindre, skete der en skridtvis åbning af samfundet igen. Det tog dog tid, inden grænsen blev tænkt med, og vi fik utrolig mange henvendelser af mennesker her i regionen. Det førte til at vi via breve og presse tog kontakt til politikere og til syvende og sidst fik gehør. Der er kommet lettelser, nu foretages kun stikprøver, de små grænseovergange er åbnet igen. Desværre er vi endnu ikke der, hvor vi kan tale om normalitet. Det vidner de til tider stadigvæk lange køer om.

Ligestilling i kommunerne er stadigvæk en udfordring
Men selv om corona har fyldt meget i hverdagen, så foregår der stadigvæk mange andre ting, der kræver vores bevågenhed. Således halter det stadigvæk flere steder med ligestillingen. Som beskrevet i min skriftlige beretning er det hovedsagelig på det kommunale plan, hvor vi får det at mærke. Det være sig i Agtrup, hvor man ikke vil give tilskud til de danske elevers skole-fritids-ordning, eller kredsen Slesvig-Flensborg, hvor der er problemer med ligestilling på elevbefordringssiden. Så her har vi stadigvæk en stor udfordring. Og jeg vil gerne ved denne lejlighed gøre opmærksom på, at også de partier, hvor danske sydslesvigere engagerer sig, ikke af den grund understøtter vores institutioners ansøgninger. Heller ikke Die Linke i Flensborg bakkede op om ligestillingen af mindretallet, da det drejede sig om tilskud til Gustav Johannsen-skolen i 2018 selv om de allerede dengang havde en dansk sydslesvigere som formand. Nej, det viser sig gang på gang, at når det kommer til stykket, så er det kun SSW vi kan stole på.

På børnehaveområdet er der udsigt til, at vi gennem den nye børnehavelov vil opnå en garanteret ligestilling, uden at skoleforeningen fremtidig skal forhandle med hver enkelt kommune. Indtil nu er der en overgangsfase med mange usikkerhedsfaktorer, der stadigvæk kræver meget af skoleforeningens medarbejdere, men her er der lys forude. SDU er ligeledes berørt af den nye børnehavelov med deres hortpladser. Også her er der lys forude. Hele forløbet har vist, hvor vigtig et godt og tæt samarbejde mellem institutionerne og partiet er. Dette tætte samarbejde er forudsætningen for gode resultater.

EFA-kongressen er aflyst
I den skriftlige beretning blev det nævnt, at gennemførslen af EFA-kongressen i grænselandet var usikker. Nu ved vi det med sikkerhed, kongressen finder ikke sted i grænselandet i år. Det giver ingen mening. Mange delegerede har ingen chance for at deltage på grund af rejserestriktioner grundet corona. Vort kulturelle rammeprogram med besøg på Dybbøl og Sønderborg ville af samme grund ikke kunne finde sted. Det er jeg personligt meget ked af, fordi lige 100året for folkeafstemningen var grunden til at vi sammen med SP ville arrangere kongressen i grænseregionen. Det ville være en fin lejlighed til endnu engang at vise, hvor fredelige forhold vi har fået i vor region, og sætte fokus på, hvilke ting der har gjort denne udvikling muligt. Den er jo ikke kommet af sig selv.
Tak for samarbejdet
Indtil corona-pandemien i midten af marts 2020 stoppede al aktivitet, var arbejdsåret 2019-2020 igen præget af et levende og aktivt partiarbejde. SSWs mange arbejdsgrupper gennemførte flere interne og offentlige møder, og også landsforbundet organiserede adskillige arrangementer med partiets basis. Også i EFAs bestyrelse, mindretalsrådet i Berlin, region Sønderjylland-Schleswig og Nordisk Råd deltog SSW med sine kompentente medlemmer. Mindretalspolitikken og det grænseoverskridende samarbejde vil selvsagt altid være nogle af de vigtigste mærkesager for SSW. Vi er meget spændt på, hvordan det politiske arbejde kan fortsætte her i efteråret 2020. Vi krydser fingre for, at pandemien kan holdes under kontrol, så vi atter kan mødes. Det personlige møde vil altid være at foretrække frem for videokonferencer, selv om disse selvfølgelig også kan være effektive.

Herfra skal der også lyde en stor tak til SSWU. Det er en fornøjelse at opleve jeres engagement, at følge med i jeres aktiviteter og opleve, hvordan i deltager i den politiske debat. Vi er jo godt på vej med et generationsskifte i partiet. Med sådan en dygtig ungdomsorganisation tager jeg det ganske roligt. Der er et stort potentiale i jer. Endnu engang, tak for indsatsen.

Ligeledes en stor tak til alle sydslesvigske organisationer og institutioner for det gode samarbejde. Det er som nævnt før vigtigt, at vi står i tæt kontakt når vi skal nå resultater med hensyn til tilskud og ligestillingen.
Ligeledes en stor tak til alle vore medlemmer der varetager folkevalgte opgaver på kommunal- eller partipolitisk plan. Det er vigtige og givtige opgaver i påtager jer, opgaver til gavn for begge mindretal.

Weitere Artikel

Pressemeddelelse · Flemming Meyer · 31.07.2020 Mange tak und auf Wiedersehen

Weiterlesen

Pressemeddelelse · Flemming Meyer · 06.07.2020 Endlich: Bundesregierung kritisiert Türkei für Verletzung der Menschenrechte

Zur Pressemeldung, dass die Bundesregierung den türkischen Einmarsch in die syrische Kurdenregion erstmals heftig kritisiert, erklärt der Landesvorsitzende des SSW, MdL Flemming Meyer:

Weiterlesen

Pressemeddelelse · Flemming Meyer · 11.06.2020 SSW freut sich über Grenzöffnungen: "Mühen haben sich gelohnt"

Zur Ankündigung des dänischen Justizministers Nick Hækkerup, die dänische Grenze ab dem 15. Juni wieder für alle Bürgerinnen und Bürger in Schleswig-Holstein zu öffnen, erklärt der Landesvorsitzende des SSW, MdL Flemming Meyer:

Weiterlesen