Press release · 08.02.2002 Fredag mod fremmedfrygt: Mindretalspolitik er integrationspolitik

Formanden for SSVs gruppe i landdagen sender en videohilsen til den event mod fremmedfrygt og for et åbent Danmark, som arrangeres af flere danske NGOer på Rådshuspladsen i København i dag mellem kl. 16 og 18. I sin hilsen til deltagerne i denne "Fredag mod fremmedfrygt", der vil blive vist på en storskærm, siger Anke Spoorendonk bl .a.:

”Som repræsentant for det danske mindretal syd for grænsen og for mindretallets parti, Sydslesvigsk Vælgerforening, vil jeg understrege: Et godt samfund handler om frisind og det handler om at respektere mindretallene i vort samfund. Kun hvis vi akcepterer hinandens ret til at være forskellige kan vi leve sammen i fred og fordragelighed.

For os i Sydslesvig er det en selvfølge at vi om nogen bør udvise solidaritet med andre mindretal – med andre nationale mindretal i Europa - og med etniske minoriteter i Tyskland eller i Danmark. Hvis ikke vi, som lever i et fredeligt grænseland, skulle føle et sådant ansvar, hvem skulle så?

Vore historiske erfaringer gør at vi kun alt for godt kender betydningen af at leve i et åbent samfund – hvor der er plads til både flertal og mindretal. Men sådan har det ikke altid været. Der var en tid hvor forholdene i det dansk-tyske grænseland var konfliktfyldte og vanskelige.

Den afgørende pointe er: Konflikterne i vores grænseland har forandret sig til det bedre, fordi der har været mennesker som har arbejdet for at flertal og mindretal skal kunne leve fredeligt sammen. Mindretalspolitik handler om aktivt at skabe lige vilkår og chancer for flertal og mindretal i samfundet. Dermed er al mindretalspolitik i virkeligheden integrationspolitik og - set i en større sammenhæng – med til at opretholde freden i Europa.

I 1955 udtalte daværende udenrigs- og statsminister H.C.Hansen: Måden et samfund omgås sine mindretal på er et fingerpeg om demokratiets almene tilstand. Mere præcist kan det ikke siges."

Weitere Artikel

Press release · Jette Waldinger-Thiering · 12.08.2026 Jette Waldinger-Thiering: 103 Prozent auf dem Papier sind noch kein gelungener Schulstart

Weiterlesen

Press release · Sybilla Nitsch · 17.08.2026 Husumer Hafen: Vertiefung ist überfällig

Der Verkehrsminister hat das LKN beauftragt, ein Konzept für eine Teil-Vertiefung des Husumer Hafens zu erarbeiten. Dazu erklärt die Husumer Abgeordnete und wirtschaftspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen

Press release · Christian Dirschauer · 22.07.2026 Wohngeld kürzen heißt Armut verschärfen

Zu den Plänen der Bundesregierung, das Wohngeld deutlich einzuschränken, erklärt der SSW-Fraktionsvorsitzende im Schleswig-Holsteinischen Landtag, Christian Dirschauer:

Weiterlesen