Press release · 11.01.2021 Vi må ikke lade grænsependlerne i stikken!

De skærpede danske indrejsebestemmelser for grænsependlere har sprængt kapaciteterne på Corona-teststationerne syd for grænsen. Mange pendlere måtte mandag morgen prøve lykken uden negativ test - og blev afvist ved grænsen.

SSWs landsformand, Flemming Meyer, og landdagspolitiker Jette Waldinger-Thiering har derfor opfordret de danske og tyske myndigheder til at finde en fælles løsning for pendlerne, så de hurtigt og ubureaukratisk kan få regelmæssige Corona-test.

Siden i lørdags skal grænsependlere på vej mod Danmark ugentligt fremvise en negativ test ved grænsen. Det anslås, at op til 12.000 slesvig-holstenere er berørt af det nye krav. Så mange mennesker har de tyske teststationer i grænselandet dog ikke kapacitet til. Alene i søndags stod hundreder af pendlere i kø ved Diako-teststationen i Flensborg i timevis. Flere måtte gå tomhændet derfra og blev mandag morgen tilsvarende nægtet indrejse.

"Mange af disse mennesker arbejder i systemrelevante job. Det kan ikke være rigtigt, at de bliver afvist ved grænsen i en tid, hvor der mere end nogensinde er brug for dem", siger Jette Waldinger-Thiering. "Jeg forventer, at de danske og tyske myndigheder går i dialog for at finde en hurtig og ubureaukratisk løsning", siger landdagspolitikeren.

"Hvis ikke der er testmuligheder nok syd for grænsen, så kan der måske findes ledig kapacitet nord for grænsen. Det afgørende er, at disse mennesker hurtigst muligt kan komme tilbage på deres arbejdsplads", siger SSWs landsformand, Flemming Meyer.

Han foreslår at tage de danske arbejdsgivere med på råd: "De har jo også en interesse i, at deres arbejdstagere kan møde frem. Derfor bør de inddrages i processen om at få testet de ansatte. Uanset hvilken side af grænsen de kommer fra, siger landsformanden.

Weitere Artikel

Press release · Christian Dirschauer · 11.09.2026 Versäumte Lebensmittelkontrollen: Schmachtenberg muss Farbe bekennen

Nach einer Auswertung von Foodwatch ist 2025 mehr als ein Drittel der vorgeschriebenen Lebensmittelkontrollen in Schleswig-Holstein ausgefallen. Hierzu erklärt der Vorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer:

Weiterlesen

Press release · Christian Dirschauer · 10.09.2026 Pflege und Beruf besser vereinbaren – pflegende Angehörige stärken

Pflegende Angehörige leisten den Mammutanteil der häuslichen Pflege. Häufig reduzieren sie dafür ihre Arbeitszeit oder geben den Job ganz auf, wodurch ihre finanzielle und soziale Absicherung bröckelt. Die SSW-Fraktion fordert die Landesregierung mit einem Antrag (Drucksache 20/4772) auf, die Vereinbarkeit von Pflege und Beruf zu verbessern und pflegende Angehörige zu stärken. Dazu erklärt der Fraktionsvorsitzende, Christian Dirschauer:

Weiterlesen

Press release · Christian Dirschauer · 10.09.2026 Der Sozialstaat muss für die Menschen da sein – schnell und unkompliziert

Zur heutigen Vorstellung des Berichts der Bürgerbeauftragten erklärt der Fraktionsvorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer:

Weiterlesen