Press release · 04.09.2003 SSVs landdagsmedlemmer ser frem til et travlt efterår

SSVs landdagsgruppe afholdt i tirsdags og i onsdags sit årlige efterårs-klausurmøde, hvor den drøftede det sidste halvårs politiske arbejde og lagde planer for de næste måneders indsats i landdagen. Anke Spoorendonk, Lars Harms, Silke Hinrichsen og gruppens medarbejdere forbandt mødet med et besøg på øen Helgoland, hvor de førte samtaler med øboere om deres problemer og behov.

„Et af de vigtigste emner i de kommende måneder er den planlagte revidering af børne­have­loven, der kan have alvorlige følger for de danske børnehaver og fritidshjem. Land­dagsgruppen følger udviklingen i tæt samarbejde med Skoleforeningen og SdU. Vi vil bruge de kommende uger til at føre samtaler med regeringen og partierne i Kiel for at gøre opmærksom på de danske institutioners særlige situation,“ fortæller Anke Spoorendonk efter mødet.

Udover det mindretalspolitiske vil gruppen lægge et særligt engagement i de mange emner med stor betydning for Sydslesvig, der er aktuelle for tiden. Som eksempler nævner Anke Spooren­donk den pågående universitetsreform, de planlagte nedskæringer i forbunds­regeringens regio­nalstøtte, oprettelsen af en institution for nyere slesvig-holstensk historie („Haus der Geschich­te“) og støtten til det flensborgske videnskabcenter „Phänomenta”. Derudover følger SSVs land­dagsmedlemmer også nøje med i politikken på forbundsplan, hvis planer indenfor ar­bejds­markeds-, sundheds- og skattepolitikken vil få stor betydning for levevilkårene i regionen.

Landdagsmedlemmerne vil i de næste måneder drøfte de aktuelle reformer med SSVs kom­munal­­politikere: ”Vi vil blandt andet holde nogle informations­møder om EUs naturbeskyt­telses­­program ”Natura 2000” og kommunesammenlægninger. Det er vigtigt for os, at vore medlemmer også er velorienterede om disse emner, som de jo umiddelbart er berørte af. Desuden er vi i vort arbejde anvist på at vide, hvordan SSVs basis ser på disse tiltag,” siger Anke Spoorendonk. Hun bebuder at landdagsgruppen i denne sammenhæng også vil besøge SSV-kredsdagsgrup­perne i Slesvig-Flensborg og Nordfrisland, byrådsgruppen i Flensborg og amtsstyrel­sen i Rensborg-Egernførde.

SSVs landdagsgruppe vil pr. 1. januar ansætte en ny videnskabelig medarbejder der skal arbejde med uddannelses-, kultur- og inderigspolitiske emner. Stillingen vil blive slået op i næste uge.

Weitere Artikel

Press release · Christian Dirschauer · 05.02.2026 Förderprogramme ersetzen kein Pflegepersonal

Auf eine arbeitslos gemeldete Pflegekraft kommen in Flensburg fast vier offene Stellen. Das zeigt die Antwort der Landesregierung auf eine Kleine Anfrage des SSW zur Pflegeversorgung in der Stadt Flensburg (Drucksache 20/3936). Hierzu erklärt der Vorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, der Flensburger Abgeordnete Christian Dirschauer:

Weiterlesen

Press release · Christian Dirschauer · 05.02.2026 Kitas verlässlich stärken – nicht nur kurzfristig entlasten

Zur Vorstellung des Pakets „Kita für Alle“ durch Sozialministerin Aminata Touré und CDU-Fraktionschef Tobias Koch erklärt der Vorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer:

Weiterlesen

Press release · Christian Dirschauer · 02.02.2026 Schutz der Flensburger Förde braucht mehr als schöne Worte

Anlässlich der deutsch-dänischen Fachkonferenz zur Zukunft der Flensburger Förde in Sønderborg hat der Vorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer, das dänische Engagement für den Schutz des gemeinsamen Gewässers ausdrücklich gelobt und zugleich mehr Verbindlichkeit auf deutscher Seite eingefordert.

Weiterlesen