SSV landdagsgruppen, det danske mindretals politiske repræsentation i den Slesvig-Holstenske landdag, aflægger den 4. og 5. september et informationsbesøg i København. Med formanden for SSV-landdagsgruppen Anke Spoorendonk og landssekretær Dieter Lenz i spidsen vil man blandt andet besøge flere ministerier og folketinget. Formålet med besøget er dels at indsamle informationer til landdagsarbejdet og dels at præsentere de nye landdagsmedlemmer samt medarbejdere for de danske politikere.

Torsdag d. 4. september er et besøg i miljø- og energiministeriet på programmet, hvor man vil blive orienteret om regeringens handlingsplan ENERGI 21 og om den nye ellov. Om eftermiddagen besøges arbejdsministeriet. Her står en drøftelse af den succesrige danske arbejdsmarkedspolitik på dagsorden. Sent på eftermiddagen er der planlagt et pressemøde på Christiansborg - arangeret af Grænseforeningen - ,hvor Anke Spoorendonk og Dieter Lenz vil fortælle om dansk politik i Slesvig-Holsten.

Tidligt fredag d. 5. september aflægges der et besøg hos trafikminister Bjørn Westh. Her ønsker SSV-repræsentanterne at drøfte problemerne omkring den grænseoverskridende jernbanetrafik i Sønderjylland/Sydslesvig. Herefter vil man informere sig hos socialministeriet om den nye danske bistandslov. Programmet afsluttes tidligt fredag eftermiddag med et besøg i folketinget, hvor samtaler med repræsentanter fra alle politiske partier er planlagt.

Sydslesvig Vælgerforening fik ved sidste landdagsvalg i Slesvig-Holsten 38.000 stemmer og dermed for første gang i over 30 år to mandater i land.

Weitere Artikel

Zum mündlichen Bericht der Landesregierung über die wirtschaftlichen Auswirkungen des Krieges im Nahen Osten erklärt die wirtschafts- und energiepolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

„Statt auf starre Grenzwerte bei Fläche und Einwohnerzahl zu setzen, sollten wir die Sonntagsöffnung personalloser Märkte dort ermöglichen, wo sie dem tatsächlichen Bedarf der Menschen vor Ort entspricht.“

„Während die Sachkosten für die öffentlichen Schulen laufend angepasst werden, bekommen die Ersatzschulen, Schülerkostensätze basierend auf historischen Sachkosten Berechnungen. In einigen Kommunen kommt es zwischen den Sachkostenbeträgen für Schüler einer öffentlichen Schule und Schülern einer Ersatzschule zu einer erheblichen Differenz zu Lasten der Ersatzschulen.“