Pressemitteilung · 15.12.2010 Delstatsparlament: Slesvig-Holsten diskriminerer danske skolelever fra 2011

Det slesvig-holstenske delstatsparlament har besluttet at forskelsbehandle eleverne i de danske skoler i Sydslesvig. Fra 2011 får det danske mindretals skolebørn kun 85 % af det, Slesvig-Holsten betaler for en elev i en offentlig skole. Dermed bryder den nordtyske delstat med ligestillingsprincippet, der siden 1985 garanterer 100 % lige tilskud til eleverne i de danske skoler syd for grænsen. End ikke et tilskud på 3,5 millioner euro (26 mio kr.) fra den tyske forbundsregering, der skal dække størstedelen af delstatens besparelse på 4,7 mio. euro i 2011, har formået at omstemme Kiel-regeringen.

”Den konservativt liberale delstatsregering er fast besluttet på at diskriminere vores børn og har hverken ladet sig påvirke af mindretallets, den danske regerings eller Folketingets argumenter. Slesvig-Holsten bryder bevidst med den positive dansk-tyske udvikling. Når man ser, hvor meget der siden 1955 har skullet til for at opnå et fredeligt og godt forhold mellem danske og tyske i grænselandet, så er det ufatteligt, at delstatsregeringen vrager årtiers mindretalspolitik for at spare en så relativt beskeden sum,” siger en fortørnet Anke Spoorendonk, der er gruppeformand for det danske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) i Landdagen.

Med forskelsbehandlingen af de danske skolebørn holder Slesvig-Holsten også den danske regering for nar, mener Anke Spoorendonk: ”Selvom Folketinget i finanslovsforhandlingerne har besluttet, at det tyske mindretals skoler i Sønderjylland fremover bliver 100 % økonomisk ligestillet med den danske folkeskole, fastholder delstatsregeringen sin diskriminerende nedskæring hos vores børn. Den danske regering har overfor Tyskland gjort meget tydeligt, at den ikke ønsker en forskelsbehandling og den har endda fundet checkhæftet frem for at hjælpe, men i Kiel vælger man at ignorere denne beslutning. Sådan omgås man ikke hinanden gode naboer imellem," siger Anke Spoorendonk.

Mindretallets politiske leder forventer, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig nu drøfter skolelukninger for at kompensere for nedskæringen. Det danske mindretal vil dog også overveje, at gå rettens vej for at genoprette ligestillingen: ”Vi mener, at forskelsbehand-lingen strider mod delstatsforfatningen. Derfor taler meget for, at vi en gang for alle får dette spørgsmål afklaret ved en domstol. Vi danske i Sydslesvig kan simpelthen ikke leve med, at vores børn nu gang på gang bliver politisk kastebold for skiftende delstats-regeringer, bare fordi nogle partier har mistet deres mindretalspolitiske kompas.”

Weitere Artikel

Pressemitteilung · Sybilla Nitsch · 16.04.2026 SSW nach Generationswechsel auf historisch starkem Niveau

Zur heutigen NDR-Wahlumfrage erklärt die Landesvorsitzende des SSW, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen

Pressemitteilung · Sybilla Nitsch · 16.04.2026 Das Bildungsministerium hat beim Thema Ganztag viel zu lang geschlafen

Zu den heutigen Äußerungen der Bildungsministerin zum Thema schulischer Ganztag erklärt die SSW-Landtagsabgeordnete Sybilla Nitsch:

Weiterlesen

Pressemitteilung · Sybilla Nitsch · 15.04.2026 Missunde III: Der Koalition fliegt die eigene Arroganz um die Ohren

Anlässlich der heutigen Beratungen im Wirtschaftsausschuss zur Missunde III erklärt die wirtschaftspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen