Pressemitteilung · 17.03.2009 Det danske mindretal har aldrig fået blankochecks

Det danske mindretal tilbageviser påstande i Danmarks Radio om, at de danske organisationer i Sydslesvig ”skovler ind med penge” uden kontrol. ”Man kan tale om, hvordan vi kan forbedre dokumentationen for statstilskuddet til mindretallet, men det er helt ude af proportion at påstå, at vi modtager blankochecks,” siger generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF), Jens A. Christiansen, og landsformand for Sydslesvigsk Vælgerforening, Flemming Meyer, i en fælles erklæring:

”De danske i Sydslesvig har modtaget danske statstilskud igennem otte årtier. Disse tilskud er ikke blevet sendt herned for vores blå øjnes skyld, men er blevet bevilget for bl.a. at opretholde et dansk kulturliv og skolevæsen syd for grænsen, der gavner alle danskere både nord og syd for grænsen. Tilskuddene er blevet bevilget, fordelt og administreret i en formel procedure af Folketingets Udvalg vedrørende danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig (Seksmandsudvalget) efter årlige forhandlinger med mindretallets organisationer. På denne måde har det hele tiden stået klart, hvad pengene skal bruges til og der har været en kontinuerlig kontrol med vores aktiviteter.

Vi i det danske mindretal tager selvsagt Rigsrevisionens beretning alvorligt og er indstillet på, i et samarbejde med Undervisningsministeriet at medvirke positivt til at få rettet op på mulige mangler i forvaltningen og dokumentationen for vores udgifter.

I Danmarks Radios netartikel er interessen rettet mod Rigsrevisionens bemærkninger om »regnskabsrod« og »lukrative personalegoder« og »udlejning af for billige tjenesteboliger«, som DR kalder det. Disse kritikpunkter i Rigsrevisionens rapport er dog ingenlunde udtryk for et sløset forhold til statstilskud, men udspringer af forskellene mellem Danmark og Tyskland i lovgivning, i bogføring og i overenskomster.

Alle mindretallets organisationer må følge den tyske lovgivning, fordi det danske mindretal nu engang lever i Tyskland. Desuden følger flere af mindetallenes organisationer på overenskomstområdet tyske rammebetingelser. For nogle af de danske foreningers vedkommende er de såkaldte personalegoder en slags lønforudbetalingsordning, der udspringer af gældende tyske kollektive overenskomster. På det tyske arbejdsmarked er denne ordning meget almindelig både inden for den private og offentlige sektor. Da hovedparten af foreningerne på overenskomstområdet følger tyske rammebetingelser, fordi det danske mindretal nu engang lever i Tyskland, er der intet odiøst i det. På andre områder nyder vores medarbejdere til gengæld ikke goder, som vores landsmænd i Danmark anser for at være helt selvfølgelige.

At kalde den danske stats bevilling til Sydslesvig for en blankocheck er skudt langt over målet. De enkelte foreningers forvaltning af midlerne er underlagt en professionel revision med udgangspunkt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse.

Alle, der kender bare lidt til det danske mindretal, vil kunne skrive under på, at bevillingen bliver brugt efter de enkelte foreningers målsætning inden for det danske arbejde i Sydslesvig og således er med til at sikre, at dansk sprog og kultur spiller en markant rolle i det dansk-tyske grænseland.”

Weitere Artikel

Pressemitteilung · Lars Harms · 11.09.2019 Ein Schlag ins Gesicht der Mieterinnen und Mieter

Zur Ablehnung der "Volksinitiative für bezahlbares Wohnen" durch die Jamaika-Koalition in der heutigen Sitzung des Innen- und Rechtsausschusses erklärt der Vorsitzende des SSW im Landtag, Lars Harms.

Weiterlesen

Pressemitteilung · Flemming Meyer · 09.09.2019 AKW-Bauschutt muss vor Ort deponiert werden

Zur Pressekonferenz des Umweltministers zur Entsorgung von freigemessenem Bauschutt aus Kernkraftwerken erklärt der umweltpolitische Sprecher des SSW im Landtag, Flemming Meyer:

Weiterlesen

Pressemitteilung · Flemming Meyer · 06.09.2019 Tusind tak, Deres Majestæt

Die dänische Königin, H.M. Dronning Margrethe II., verabschiedet sich heute nach einem viertägigen, dicht getakteten Besuch im Norden Schleswig-Holsteins. Zeit, Bilanz zu ziehen über eine Visite, die nicht eindrucksvoller und sympathischer hätte ausfallen können knapp 100 Jahre nach der Volksabstimmung und friedlichen Grenzziehung in Schleswig.

Weiterlesen