Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) kritiserer stærkt, at Slesvig-Holsten forsat nægter at ligestille eleverne på de danske skoler i Sydslesvig. Dermed tager man den danske regering ved næsen, siger Flemming Meyer, der er formand for det danske mindretalsparti syd for grænsen.

”Selvom Danmark i finanslovsforhandlingerne har besluttet, at det tyske mindretals skoler i Sønderjylland fremover bliver 100 % økonomisk ligestillet med den danske folkeskole, fastholder delstatsregeringen sin diskriminerende nedskæring hos vores børn. Den danske regering har viftet med en mindretalspolitisk lygtepæl og endda fundet checkhæftet frem, men i Kiel vinker man bare smilende tilbage. Det er, at holde folk for nar," mener en forarget Flemming Meyer.

Flemming Meyer er også stødt over, at selv en stort tilskud fra den tyske Forbundsregering ikke hat fået Slesvig-holsten til at skifte holdning. ”Regeringspartierne i Berlin meddelte i fredags, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig i 2011 får 3,5 millioner euro fra forbundsregeringen for at mildne Slesvig-delstatens nedskæring på 4,7 millioner. Alligevel er regeringen i Kiel fortsat fast besluttet på, at gennemføre den ensidige besparelse på 15 procent hos de danske skoler.
Den slesvig-holstenske delstatsregering i Kiel nægter kategorisk at forstå, at det er diskriminerende når vores børn i de danske skoler fremover kun skal have 85 % af det, en offentlig elev får. Det er desillusionerende, når man ser, hvor meget der siden 1955 er blevet gjort for at opnå et godt forhold mellem danske og tyske i grænselandet. Delstatsregeringen smadrer årtiers mindretalspolitik for at spare 9 millioner kroner, det er simpelthen ufatteligt," siger Flemming Meyer, der også er medlem af det slesvig-holstenske delstatsparlament for SSW.

Weitere Artikel

Wir wollen nicht nur den Anteil der inklusiv beschulten Kinder erhöhen, sondern die Inklusion vor allem auch qualitativ weiterentwickeln. Und weil wir wissen, dass es dabei nicht zuletzt um Ressourcen geht, sind wir natürlich immer bereit, weitere Aufstockungen mitzutragen.

Das was wir jetzt erleben, ist ein Gezerre um eine Düngeverordnung, das auf Misstrauen und Existenzangst zurück zu führen ist. Damit ist niemandem geholfen. Sowohl im Messverfahren wie auch im -Umfang muss es Verbesserung geben. Nichts destotrotz sehen wir auch die Landwirtschaft in der Verantwortung zur Verbesserung beizutragen.

Diese Beteiligungsmöglichkeiten müssen nicht nur für Leute offen sein, die 10.000 Euro anlegen wollen, sondern auch für die, die nur 50 oder 100 Euro überhaben.