"Der er mere, der forener os, end der skiller os", sagde SSWs landsformand, Christian Dirschauer, på Venstre Københavns og Frederiksbergs grundlovsarrangement i København i dag.

Forholdet mellem Danmark og Tyskland har ikke altid været det bedste. Mildt sagt. Men de gamle tiders grænsekamp med baggrund i to borgerkrige og to verdenskrige er i dag afløst af et venskab mellem befolkningerne i det dansk-tyske grænseland.
"I Region Sønderjylland har vi i dag et veludviklet grænseoverskridende samarbejde, hvor over 12.000 mennesker dagligt krydser grænsen for at arbejde i nabolandet. Det har ført til fremgang i vores grænseregion, både kulturelt og økonomisk", sagde landsformanden for mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Christian Dirschauer, i sin tale på Venstres grundlovsarrangement i København i dag.
Men hvad der i dag fungerer fint i selve grænselandet, kunne dog blive bedre på nationalt plan, påpegede Dirschauer. For selv om Tyskland er direkte nabo til Danmark og en af kongerigets største samhandelspartnere, fornemmer han, at danske medier og dermed også mange unge danskere ofte interesserer sig mere for udviklingen i USA, end hvad der foregår direkte syd for grænsen.
"Virksomheder kunne med fordel dyrke endnu mere samhandel i begge lande, og regeringerne kunne arbejde endnu tættere sammen", sagde Dirschauer. Og ikke mindst burde Tyskland og Danmark ifølge SSW-politikeren samarbejde for at udvikle et stærkere EU, både økonomisk, militært og kulturelt.
Så forskellige tyskere og danskere end måtte være, sprogligt og kulturelt: "Der er i dag mere, der forener os, end der skiller os. Det bør vi blive bedre til at udnytte", understregede den sydslesvigske politiker. 

Christian Dirschauer taler på Venstre Københavns og Frederiksbergs grundlovsarrangement i København. Foto: Svend Wippich

Weitere Artikel

„Auf Helgoland, so berichtet der Friesenrat, tragen Familien und Ehrenamtliche die Weitergabe des Helgoländischen weitgehend allein. Das zeigt, worum es hier geht: Minderheitensprachen sind keine Folklore, sondern gelebte Identität und Teilhabe. Wir sollten die Landesregierung daran messen, welche konkreten Verbesserungen bis zum nächsten Monitoring bei den Menschen ankommen.“

„Viele Menschen mit Behinderungen arbeiten, zahlen Steuern und leisten ihren Beitrag zu unserem gemeinsamen Wohlstand. Die zusätzlichen Kosten ihrer Behinderung dürfen dabei nicht allein an ihnen hängen bleiben. Daher müssen die Pauschbeträge steigen und künftig regelmäßig angepasst werden.“

„Ein Leitfaden kann erklären, was rechtlich gilt. Er ist ein wichtiger erster Schritt. Entscheidend ist aber, dass wir den Ehrenamtlichen auch tatsächlich Arbeit abnehmen und zusätzliche Belastungen begrenzen.“