Indførelsen af den danske CO2-baserede vejafgift skaber fortsat usikkerhed i den grænseoverskridende godstrafik. Som Flensborg Avis rapporterer, oplever også virksomheder i Slesvig-Holsten høje bøder, selv om de anvender certificerede systemer til korrekt registrering.

"Idéen bag afgiften er forståelig: dem, der udleder mere CO2, skal betale mere. Men når velfungerende systemer i praksis fører til bødefælder, er der noget galt. Fejl i systemet må ikke blive et spørgsmål om overlevelse for små og mellemstore virksomheder", fastslår SSWs trafikpolitiske ordfører i landdagen, Sybilla Nitsch.
Hun opfordrer derfor til at finde en fælles grænseoverskridende løsning, der hurtigt og ukompliceret kan afhjælpe de tekniske problemer.
"Virksomhederne i vores region lever af udvekslingen med Danmark - og omvendt. Det må være i alles interesse, at de tekniske udfordringer bliver harmoniseret, og at det fortsat er muligt at gøre indsigelse på rimelige vilkår," siger Nitsch.
Her ser SSW-politikeren også delstatsregeringen i Slesvig-Holsten som ansvarlig:
"Trafikminister Claus Ruhe Madsen bør straks tage kontakt til sin danske kollega. Når fungerende teknologi fører til bøder, er der tale om en systemfejl. Og den skal løses politisk. Vores virksomheder har brug for retssikkerhed, ikke flere bødeforlæg."
Samtidig hilser Sybilla Nitsch den igangværende klage til EU-Kommissionen velkommen, såfremt den kan medvirke til at få klarlagt praksis:
"Det handler ikke om at placere skyld, men om at finde et retfærdigt og lavpraktisk system for alle parter. Grænseregionen må ikke blive klemt - hverken økonomisk eller politisk."

Weitere Artikel

„Gerade Sonderfahrten als Praxisanteil sollte man beibehalten, ein Simulator kann nur bedingt Inhalte aus dem praktischen Erleben auf der Straße ersetzen. Das ist auch ein Punkt, vor dem gerade der Fahrschulverband warnt. Und entsprechend harsch ist deren Kritik an den Reformplänen, denn sie sehen die Befähigung zum sicheren, verantwortungsvollen und umweltbewussten Verkehrsteilnehmer gefährdet.“

„Wer ständig mehr Integration fordert und beklagt, wo sie angeblich nicht funktioniert hätte, sollte ihre Grundlage nicht kaputt machen.“

„Vor allem soll es um den sozialen Zusammenhalt in diesen Stadtteilen gehen. Wie kann man diesen Stärken? Indem man Quartiersmanagerinnen und -manager anheuert, um eine Schnittstelle zwischen Stadtverwaltung, sozialen Trägern sowie der Nachbarschaft schafft. Eine Dorfkümmerin oder -Kümmerer für die Stadt quasi.“