Danmark kan være forbillede for Tyskland, når det gælder om at reformere velfærdssamfundet, arbejdsmarkedspolitikken og kommunerne i det store naboland. Det siger politikere for det danske parti i Tyskland, SSV, efter en samtale med ledende socialdemokrater i København i dag.

”Tyskland er ude i den værste krise siden 2. Verdenskrig. Derfor leder man nu fortvivlet efter en udvej. Vi fra SSV henviser til daglig til til at man i tysk politik kan lære noget af Danmark i arbejdsmarkeds-, social- og kommunalpolitikken. Med skattefinansieringen på disse områder har danskerne fra starten af sørget for at alle i samfundet yder et solidarisk bidrag. Desuden har regeringen herhjemme allerede i 90erne gennemført reformer, som landet har godt af den dag i dag,”mener Anke Spoorendonk, der er gruppeformand for SSV i det slesvig-holstenske delstatsparlament, landdagen.

SSVs landsformand Gerda Eichhorn henviser også til at de danske kommuner er et forbillede for kommunerne syd for den dansk-tyske grænse: ”I Slesvig-Holsten ser kommunerne med stor misundelse på de danske kommuner, der får deres del af indkomstskatten. I Tyskland har kommuner intet at flytte rundt med og rigtig mange af dem står faktisk på fallitens rand. Vores samtaler i dag har atter bekræftet os i vores holdning, at den danske model netop nu kan være forbillede for reformerne i tysk politik.”

Anke Spoorendonk, Gerda Eichhorn og andre SSV-repræsentanter holdt møde med S-gruppeformand Pia Gjellerup, Jan Pedersen, Ole Stavad og Frode Sørensen på Christiansborg onsdag eftermiddag. Mødet er et led i SSVs regelmæssige samtaler med danske partier. Politikerne har blandt andet orienteret hinanden om den aktuelle politiske situation i Danmark og Slesvig-Holsten og drøftet arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik samt kommunesammenlægninger.

Weitere Artikel

Zum Urteil des Bundesverfassungsgerichts zum § 217 StGB (Verbot der geschäftsmäßigen Förderung der Selbsttötung) erklärt der Vorsitzende des SSW im Landtag, Lars Harms:

Wir wollen nicht nur den Anteil der inklusiv beschulten Kinder erhöhen, sondern die Inklusion vor allem auch qualitativ weiterentwickeln. Und weil wir wissen, dass es dabei nicht zuletzt um Ressourcen geht, sind wir natürlich immer bereit, weitere Aufstockungen mitzutragen.

Das was wir jetzt erleben, ist ein Gezerre um eine Düngeverordnung, das auf Misstrauen und Existenzangst zurück zu führen ist. Damit ist niemandem geholfen. Sowohl im Messverfahren wie auch im -Umfang muss es Verbesserung geben. Nichts destotrotz sehen wir auch die Landwirtschaft in der Verantwortung zur Verbesserung beizutragen.