Ny landssekretær for Sydslesvigsk Vælgerforening bliver den 44-årige økonom Martin Lorenzen. Det besluttede SSWs hovedudvalg på et lukket møde i går aftes i Flensborg. Lorenzen afløser Dieter Lenz der per 1. september går på pension efter 13 år som administrativ leder af SSW.

Martin Lorenzen er født 1963 i Flensborg og opvokset i Harreslev. Efter studentereksamen på Duborg skolen tog han en uddannelse som bogholder og læste efterfølgende til økonom i Århus. Efter treethalvt år i en virksomhed i Odder kom Martin Lorenzen 1996 til SSWs landdagsgruppe som videnskabelig medarbejder og senere også som forretningsfører for gruppen. Martin Lorenzen er gift og bor i Flensborg, hvor han også repræsenterer SSW i byrådet.

Som landssekretær bliver Martin Lorezen leder for SSWs landssekretariat i Flensborg, der ialt omfatter tre ansatte, og refererer direkte til SSWs landsstyrelse. Udover ansvaret for partiets økonomi hører det til landssekretærens opgaver, at holde kontakten til alle partiets led og servicere disse, at udvikle partiets organisation, at tilrettelægger arrangementer og politiske tiltag samt at holde kontakten til andre partier, organisationer og institutioner.

Den hidtidige landssekretær Dieter Lenz, der for tretten år siden ligesom Martin Lorenzen skiftede fra landdagsgruppen til partikontoret i Flensborg, har valgt at gå på førtidspension med 64 år for ikke at udsætte partiet for et personaleskifte umiddelbart forud for det kommende landdagsvalg der senest afholdes til foråret 2010.


Pressefotos af Martin Lorenzen og Dieter Lenz findes på vores hjemmeside www.ssw.dk under presseservice > download > billedservice.

Weitere Artikel

„Aktuell kämpfen im mittleren Nordfriesland mindestens drei Gemeinden für den Erhalt ihrer Grundschule, da sie nicht genug Kinder beschulen. Hier könnte doch ein Modellprojekt „Grundschule bis zur Klasse sechs“ die Rettung sein. Das würde auch die Gemeinschaftsschule in Bredstedt und die Gymnasien in Niebüll und Husum entlasten.“

„Der SSW ist überzeugt: Wer die Fischerei erhalten will, darf sich nicht darauf beschränken, ihren Rückgang zu verwalten. Wer die Fischerei erhalten will, muss ihr eine Zukunft ermöglichen. Nicht als Museumsstück. Nicht als Nebenerwerb. Nicht ausschließlich als Dienstleister für Monitoring und Naturschutz. Sondern als lebendigen, modernen und wirtschaftlich tragfähigen Bestandteil unseres Landes.